Bøger / faglitteratur / fortegnelser

J. Lauritzen. Bind 1 : Skibene i årene 1888-1952


Beskrivelse


Fortegnelse over rederiet J. Lauritzens skibe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2012

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 10. aug. 2012

Til videregående søfarts- og rederiinteresserede.

Forfatteren fortsætter sine værdifulde, indbydende, ill. udgivelser om danske rederier med dette værk om J. Lauritzen - et rederi med stil, som var frontløber mht. socialt engagement og søfolkenes trivsel med fx enmandskamre allerede i 1930'erne. Et moment der skabte en atmosfære af samhørighed og stor loyalitet. Aktiviteterne var vidtspændende og omfattede næsten alle former for søfart. Bogen handler om tiden op til 1952 - halvdelen af historien. Omfatter oprettelsen, pionertiden og de to verdenskrige, hvor aktiviteterne var centreret om kontraktfarten til Finland med træ, papirmasse og cellulose samt frugtfarten, der udviklede sig til global køleskibsfart. Efter indledning med baggrund og rederihistorie, koncepter for fx skibsnavne, bemaling og konjunkturerne gennem perioden gennemgår bogen skibene kronologisk et for et med s/h billeder og fakta som byggeværft, tonnage, forbrug, maskineri m.m. Hertil kommer løbebane og specielle hændelser fx havari. Ind imellem er der også små forklarende afsnit om fx skibskedler, maskineri og særlige skrogkonstruktioner.

Parallel med forfatterens bøger: Tormbådene og D/S Norden. Om emnet også summarisk i Mikkelsen: Danske rederier, bind 7.

Et fint nyt fagligt velfunderet kapitel er tilføjet forfatterens fine gennemgang af dansk rederi- og skibs/søfartshistorie i form af første del af rederiet J. Lauritzens og dets skibes historie. Anskaffes på linje med tidligere udgivelser.