Bøger / faglitteratur / hækleopskrifter

Jannies hæklede helte


Beskrivelse


Hæklebog med temaerne vestens cowboys, havets pirater, middelalderens troldmænd i Europa og Østens ninjaer med hver sin tilhørende historie. De hæklede figurer henvender sig primært til drenge. For øvede hæklere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2019

af

af

Merete Trap

d. 11. apr. 2019

Troldmænd, cowboys og pirater. Det er noget de fleste drenge kan lide. Her kommer en hæklebog, hvor øvede hæklere, som vil hækle til (drenge)børn. Piger vil nu også sagtens kunne lege med.

Bogen er bygget over 4 temaer cowboys, pirater, troldmænd og ninjaer. Hvert tema har sin egen historie. De handler om cowboyen Carl, piratkaptajnen Palle, troldmanden Trygild og ninjaen Nikorai. Temaerne er opbygget ens, begyndende med en historie, hernæst kommer opskrift på temaets hovedperson efterfulgt af opskrifter på de resterende materialer såsom fx piratens pistol. Det er Jannie Aaens første udgivelse.

Dette er en rigtig lækker og iøjnefaldende hæklebog. De små, tilknyttede historier skaber en fin sammenhæng mellem figur og fortælling, og kan danne grobund for en fantasifuld leg med det færdige, hæklede resultat. De grundige opskrifter kræver en lidt erfaren hånd, det er de færreste nybegyndere der kan starte her, men bruges bogen efter hensigten er der lagt op til fint samspil mellem forældre/bedsteforældre og barn.

Kan sammenlignes med andre fantasifulde hæklebøger, hvor der er fokus på at hækle fantasifulde figurer til børn, her kan fx nævnes Maja Hansens populære hæklebøger, der ikke har samme sværhedsgrad, men som også har fokus på hæklede figurer som fx Hæklede dukker.