Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet : digte

Rå poesi om en ung mand som griber ordet. For læsere af digte om det at stå mellem to kulturer.

Digte på jeg-form om den unge mand Mohammed, der vokser op med sin alenemor i Brabrand. Først fortælles forhistorien om den ekstremt voldelige far, som banker moren i et Libanon, der præges af "guerillakrig / missiler / vejbomber". Moren undslipper borgerkrigen og sin mand og ender i Danmark med sine 4 børn. Herefter følger jegets historie om tiden i folkeskolen, hvor han prøver at passe ind blandt klassekammeraterne. Han er lys i huden, men føler sig alligevel udenfor, fx når det er jul: "jeg elsker julen / men min familie / holder ikke jul / det gør muslimer ikke". Splittelsen mellem kulturerne forstærkes og han føler sig hjemløs. I Danmark møder han hyggeracisme og i Libanon, hvor han under et ferieophold oplever et israelsk bombeangreb, kan han ikke forstå arabisk. Samtidig nægter han at kendes ved sin far, som han kalder "perker". Han begynder at spise svin og stopper med at bede til Allah. Han kalder også sig selv perker, fordi: "jeg bliver kun dansk / hvis jeg griber ordet". Der veksles mellem fortællende og mere generiske digte om racisme og islamofobi.

Historien om hjemløshed, vold og racisme er rå, men vigtig og velfortalt. God, energisk rytme.

For flere digte om vold og racisme, se I Afrika fødes der ikke drenge. For mere om at være hjemløs mellem kulturer, se Alfabetmageren og desuden Yahya HassanI Afrika fødes der ikke drenge - kun mændAlfabetmagerenYahya HassanFor flere digte om vold og racisme, se I Afrika fødes der ikke drenge. For mere om at være hjemløs mellem kulturer, se og desuden Yahya HassanFor flere digte om vold og racisme, se I Afrika fødes der ikke drenge. For mere om at være hjemløs mellem kulturer, se Alfabetmageren og desuden .

Læs hele vurderingen