Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jeg er Janis


Beskrivelse


Janis føler sig svigtet af sin storebror Zack, der hænger ud med den ondskabsfulde Adidas, men så møder hun den sære, gamle Gloria, og endelig er der den søde Linus.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2006

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 3. feb. 2006

C.M. skriver ofte om mennesker med problemer. Her er det om en enlig mor og hendes to børn i et belastet kvarter, hvor den 14-årige dreng er på vej ud i kriminalitet. Hans lidt yngre søster er hovedpersonen og fortælleren. Bogen hæver sig over den grå socialrealisme og beskæftiger sig med eksistentielle problemer, om livet og døden i børnehøjde, og om at ville og kunne på trods. Janis er en overlever, en modig og handlekraftig pige, der udtrykker sig livligt og bramfrit, men også poetisk, som hendes sindsstemning nu er. Hun er skuffet over sin storebror, der svigter hende til fordel for den suspekte og ondskabsfulde Adidas. Hun er en enspænder, lidt af en drengepige, der ikke har noget til fælles med pigerne i klassen. Venskabet med den gamle, undertiden vanskelige Gloria med den traumatiske fortid giver bogen et dybere perspektiv og er med til at modne Janis. Lad så være at hun til tider udviser lidt vel meget livsklogskab og menneskekundskab. Hun har heldigvis også sine fejl og mangler, og hendes første spæde forelskelse i den søde Linus er skildret varmt og nænsomt og helt alderssvarende. Hun er en engagerende hovedperson i en vedkommende historie, henvendt til børn fra ca. 11 år.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 2 (2006)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 2 (2006)