Digtsamling af debutanten Victor Lange bestående af korte og intense digte om længsel og tab. Oplagt for interesserede i dansk lyrik af høj kvalitet.
VL's digtsamling består af 41 urimede, korte digte om tab og længsel. Digte, der indkredser, hvad man som efterladt sidder tilbage med, når man har mistet et menneske i sit liv: "i aften minder om den aften hvor du sov ind//et par fugle har sat sig på altanen/mens skumringen vokser//". Videre lyder det: "jeg har hørt at du lever videre/et andet sted/uden mig/i en anden by (..) jeg har tænkt mig blot at vente/sidde på mine hænder/til de knuses/og betragte de sorte slukkede tog/tilbage bliver dine to øjne/tændte/som lyset i et tomt hus/". Bogen er illustreret af forfatteren selv med abstrakte billeder i gråsorte flader.
Victor Lange skriver stærkt og smukt i en distinkt, minimalistisk stil, der er befriende koncis og ren i udtrykket. Kredsen omkring fortælleren er lille og tæt, du'et - den mistede - og en far, der er nærværende for forfatteren. Måske er andre også væk, døde eller flyttet væk - ud af fortællerens erindring eller kreds. Intens og nærværende lyrik, der ikke lader læseren upåvirket - udtrykt med små og få, men stærke lyriske virkemidler.
Vi er på den høje kvalitetsklinge, hvor Søren Ulrik Thomsen, Peter Laugesen og Nordbrandt befinder sig - både mht. sprog, stil og tematik. Her hos VL dog mindre udfoldet.