Bøger / faglitteratur / erindringer

Jeg lever stadig


Beskrivelse


Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) fortæller videre om HA og sit liv i rockermiljøet, nu fra midten af halvfemserne og femten år frem i tiden. Bl.a. om "Store nordiske rockerkrig", nye konflikter med politi, presse og statsadvokater samt dramatiske konfrontationer med grupper af 2. generationsindvandrere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 11. nov. 2014

HA-rockeren Jørn "Jønke" Nielsen vrider atter "øret" på sin Harley i fjerde selvstændige biografi, hvor han inviterer sine trofaste læsere indenfor i rockermiljøet hos Hells Angels.

Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) medlem af rockerklubben Hells Angels fortsætter med fjerde selvstændige biografi sin insider-beretning. Dette bind følger hans liv fra ca. midten af halvfemserne og 15 år frem, hvor Jønke runder de 50 år og med bogens titel konstaterer: "Jeg lever stadig". Biografien følger Jønke i friheden på korte og lange køreture på motorcykel i indland og udland. Vi er med, når han i lange perioder af sit liv befinder sig i forskellige fængselsmiljøer, får besøg af sine døtre, holder fest i forskellige klubhuse, går på druk, og er på dates med en række yngre kvinder.

Stilen er den samme som i Jønkes andre bøger. Dokumentarisk med Jønkes egen person i centrum. Det er dømt underholdende macho-stil, der kan lokke drengerøven ud af selv satte bedsteborgere, men det er også en lidt overfladisk stil, hvor jeg ikke synes, man som læser kommer meget mere end en rullende meter på en Harley Dyna tættere på mennesket Jørn Nielsen indeni rockeren Jønke. Et plus er at biografien samtidig fortæller rockermiljøets historik i Danmark.

Følger fint op på Jønkes andre biografier, og kan fx sammenlignes med Gangster - Brian Sandberg skrevet af Henrik Madsen.