Jeg var der : 21. marts 1945

Elisabeth Lyneborg, der til daglig er præst, har med inspiration fra børneåret skrevet en lille bog om, hvad der skete d. 21. marts 1945, da Den franske Skole ved en fejltagelse blev bombet afengelske flyvere, og 86 børn og 11 nonner omkom. Forfatterinden gik på det tidspunkt i børnehave på skolen og undgik nærmest ved et mirakel døden, medens hendes kammerater enten blev knust af denedstyrtende murmasser eller druknede, da de spængte vandrør oversvømmede kældrene. Legemtligt var hun uskadt, men sjæleligt tog det lang tid, før hun kom over ulykken, hovedsageligt fordi devoksne nægtede at tale det skete igennem med hende. De fortav og bagatelliserede katastrofen af lutter god vilje, men med et dårligt resultat. Det kostede adskillige besøg hos velmenendebørnepsykologer og et møde med en lille dødssyg pige, der så sin situation i øjnene, før Elisabeth blev sig selv igen. Bogen er dels et vidnesbyrd om, at børn kan se sandheden i øjnene, og ofte harbedst af at gøre det, og dels enbeskrivelse af en enkelt krigsbegivenhed med en appel til en oprustende verden om at høre op, mens tid er. Illustreret med fotografier af forfatterinden fra detomhandlede tidsrum.

Læs hele vurderingen