Knud Kramshøjs digte er på en gang præget af hans samfundsmæssige engagement og af nysgerrighed over for den hverdag, natur og kunst, som opgiver os. For interesserede i lyrik, der går direkte på det samfundsliv, vi er en del af.
KK har tidligere dramatiseret Jeppe Aakjærs På aftægt, der handlede om ældres usle liv. Her handler det om nutidige, mere acceptable vilkår: "Hun viste rundt i lejligheden, pegede, nikkede/Jo, alt havde de husket, det hele//Hendes stol, juleplatterne, billederne/af børn og børnebørn//(..)det var ligesom hjemme". Andre digte handler om hverdags-, og ikke mindst naturlivets glæder, tildragelser og observationer: "når fjordspejlet rejser børster/når trækroner bøjer sig med blafrende blade/når skyerne jager hinanden på flugt//(..) ses vindens kraft/ellers er det bare luft/rundt om i landskabet(..)". I tilgift af egne digte har KK også medtaget og oversat digte af tre amerikanske forfatterePaa AftægtPå aftægt.
KK iagttager livssituationer om stort og småt. Det kan være den koncentrerede mor med børnene i barnevognen på vej hjem, den mørke, novemberklamme trængsel i bussen - og de fint sansede naturiagttagelser. Men også om glimtene af lykke ved en koncert eller et stykke kunst. KK skriver fermt og forståeligt i en klassisk stil uden at udfordre poetiske grænser. God til oplæsning.
I pagt med Knud Sørensens aktuelle GemmebogenBlå sol med et lignende naturlyrisk syn. Også Lena Krogh Bertram digter om samme i Blå solI pagt med Knud Sørensens aktuelle Gemmebogen med et lignende naturlyrisk syn. Også Lena Krogh Bertram digter om samme i .