Dansk roman om at ville kende sine rødder og det, man kommer af. Den indeholder flere sideløbende spor og skal formidles til målgruppen af læsere med interesse i identitetsdannelse og det, der gør os til de mennesker, vi er.
Lise Bidstrup (f. 1976) er en produktiv forfatter af især børnebøger. Jomfruens datter er en hurtigt læst roman, hvor vi skiftevis følger pigen Laura, født i Danmark i 1947, og drengen Sameer, født i Yemen i 1933. Begge er de ulykkelige og må flygte fra deres barndomshjem. Senere følger vi også Sameers protegé, den unge mand Wanjohi, og Lauras mulatdatter Alma-Virgen, som angiveligt er resultat af en jomfrufødsel. Alle har de dramatiske skæbner, der krydser hinanden, men som læser bliver man ikke for alvor engageret i romanen. Der er gode anslag, men handlingen virker for konstrueret til at overbevise.
Eva Tind har i Han, 2014, også skrevet om tilhørsforhold og identitetsdannelse omend i forbindelse med adoption.
Dansk roman, der skiftevis foregår i Yemen, Danmark og Kenya, og som kredser om identitet, oprindelse og tilhørsforhold. Den vil meget, men når ikke helt i land, og trods gode anslag bliver læseoplevelsen ikke helstøbt.