Romanen Jord er til de læsere, der kan lide bøger med et lidt voldsomt indhold og en nærmest elektrisk prosa, hvor pessimismen er i højsædet.
Galen, der er 22 år, venter på femte år på, at moderen skal få råd til at sende ham på college. Tiden fordriver han med at meditere og følge forskellige new age teknikker i håbet om at nå en højere bevidsthed. Men han bliver konstant forstyrret af moderen, der ikke forstår ham samt en kusine, der lægger seksuelt op til ham. Det hele spidser til efter en familieudflugt med moderen, den glemsomme mormor, den hadefulde moster og Galens kusine til familiens sommerhus. Og derfra udvikler det sig katastrofalt. Romanen er meget voldsom i sine beskrivelser og nærmest elektrisk i sin prosa, der sværmer om Galens had til familien og volden imellem dem.
På grund af stemningen af vold, død, pessimisme og spiritualitet, synes jeg godt, at man kan drage sammenligninger imellem Jord og den nys udkomne Djævlen uafbrudt af Donald Ray Pollock. Dog foregår Jord i midtfirserne og er koncentreret om de fem familiemedlemmer, hvoraf det dog primært er Galen og hans mor, der er i fokus.
En pessimistisk og beskidt historie om en virkelig forstyrret familie. Prosaen er velskrevet og der er steder, hvor den gnistrer elektrisk. Det kan dog godt blive lidt for meget en gang imellem, men langt de fleste læsere vil vende sidste side også, hvis de altså bliver indfanget af sortsynet.