Bøger / faglitteratur til børn

Jordskorpens bevægelser : pladetektonik og naturkatastrofer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Erik Damskier

2008

Dette er en bog om jordens opbygning, overfladens forandringer og mekanismerne bag. Den henvender sig til børn fra ca. 12 år.

Bogen er en del af en serie på mindst 4 bind om forskellige af jordens processer. Den er delt op i ganske korte kapitler af 1-3 siders tekst med tilhørende billeder. Grundteksten fremtræder overalt tydeligt med ret store typer på hvid baggrund og er forholdsvis let læst. Den rummer dog en del fagtermer, som imidlertid forklares første gang de dukker op, og for nogens vedkommende findes forklaret i en ordliste. Vi får vist, hvordan jordskorpen er delt i kontinentalplader, hvordan disse bevæger sig, og den indvirkning bevægelserne har på jordskorpen i form af bl.a. vulkanaktivitet, jordskælv og tsunamier. Bogen er rigt illustreret med tegninger, kort og fotografier, der for det meste fint uddyber og supplerer teksten.

Der er i de senere år kommet rigtig mange bøger om dette emne, og denne hører til i den letteste ende, men adskiller sig ikke væsentligt fra de tidligere.

Bogen forklarer på udmærket vis, skridt for skridt og uden overflødige ord mekanismerne bag jordens voldsomme begivenheder og kan bruges som grundlag for opgaveløsning fra ca. 5 klasse i skolen og til selvstændig læsning fra ca. 12 år.



Informationer og udgaver