Film / fiktion / drama

Journeyman


Beskrivelse


Bokseren Matty Burton får en hjerneblødning, der efterlader ham svært invalideret. Da Mattys kone får nok og forlader ham mister han lysten til at leve, men i sidste øjeblik træder gamle venner til og Mattys vigtigste kamp, kampen for familien og livet tager sin begyndelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juli 2018

af

af

Christine Christensen

d. 27. juli 2018

Matty Burton er bokser i mellemvægtsklassen, men efter et voldsomt slag i hovedet får han en hjerneblødning, der for evigt ændrer hans liv. For sportsinteresseret og dem, der holder af almenmenneskelige dramaer.

Matthew Burton er regerende verdensmester i mellemvægtsboksning men i gang med den sidste del af sin karriere, da han bliver udfordret af en ung aggressiv rival. Selvom Matty går sejrrigt ud af kampen har han fået så mange slag i hovedet, at han efterfølgende er tæt på at dø af en hjerneblødning. Sygdommen gør Matty svært invalideret - både hukommelse, tale og førlighed er påvirket, men værst er ændringen i hans personlighed, der efterlader ham opfarende og voldelig overfor sin kone og deres barn. Da Mattys kone får nok og forlader ham mister han lysten til at leve, men i sidste øjeblik træder gamle venner til og Mattys vigtigste kamp; kampen for familien og livet tager sin begyndelse.

En velspillet, realistisk og følelsesladet fortælling om en mands kamp for at genfinde sin familie og sin egen identitet. Det er på den ene side en trist og barsk fortælling om invaliderende sygdom og på den anden en livsbekræftende beretning om kampgejst, livsmod og viljen til at forlige sig med livsforandrende begivenheder.

Oplagt at se boksefilmene The fighterMillion dollar baby og Million dollar babyOplagt at se boksefilmene The fighter og .