De fire små julebøger, der udkom i 1981 som Pixi-bøger, er nu kommet i ny udgave som Fortæl-mig-bøger (lidt større format end Ælle-bælle-bøgerne). De fortæller enkelt og ligetil om, hvad Oleog Lillesøster oplever til jul. Det svarer helt til de allerfleste danske børns decemberoplevelser: julekalender, -bagning, -stads og -gaveindkøb. I Fars Julehistorie fortælles om en drengs besøg ijulemandens værksted. Både familien og dens aktiviteter er danske, kun enkelte udendørsmiljøer bærer præg af internationalt samtryk. Teksten er skrevet enkelt og godt i et sprog, der er velegnettil højtlæsning. Illustrationerne er søde og sjove i kraftig tuschstreg med en dejlig og klar akvarelfarvelægning. Der er en masse detaljer, som de yngste elever vil værdsætte, og som kræver, at dekan kigge med, mens der læses. Det er fire charmerende julebøger, som også kan selv-billedlæses på de yngste klassetrin. Der rokkes hverken ved den danske jul eller det traditionellefamiliemønster, men der erjulestemning for alle pengene.