Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Julie Moores onde arv


Beskrivelse


Julie finder en pen i skovbunden, en pen, der vender op og ned på hendes liv. Samtidig opdager hun, at intet ved hendes familie er som hun troede og kampen for at finde sandheden mellem godt og ondt sætter ind.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2014

af

af

Tina Schmidt

d. 13. feb. 2014

Ungdomsbog i en genremæssig blanding mellem fantasy og thriller med gotiske elementer. Voksne læsere kan også være med.

Julies far er forsvundet, sandsynligvis død og moderen indlagt på en anstalt. Til dagligt bliver hun mobbet i skolen indtil hun en dag finder en magisk pen i skovbunden. Pennen giver hende uforståelige kræfter, men brugen af den er farlig. Gradvist finder hun ud af, at det ikke er tilfældigt, at pennen er havnet hos hende. Hendes familie bærer på en dyster hemmelighed. I flere generationer er der kun født tvillinger, en god og en ond. De bliver kun stærkere som tiden går. Kan det stoppes? Og hvem er den røde dame? Godt solidt skrivehåndværk inden for spændings/fantasygenren. Det bliver hurtigt spændende og fængende uden dog nogensinde at blive rigtig uhyggeligt.

Det magiske, samt temaet med kampen mellem godt og ondt er et universelt grundtræk inden for fantasylitteratur. Genreblandingen og stilen lægger sig dog tættest op ad en forfatter som Susan Cooper, fx serien om Det gyldne bæger.

God, solid og spændende ungdomsfantasy/spændingsroman. De sædvanlige læsere til genren vil hurtigt sluge den.