Forfatteren, som har en ph.d. i filosofihistorie, har skrevet denne redegørelse i forbindelse med et forskningsprojekt om teologi og politik i det 17. århundrede ved Institut for Idéhistorie. Kabbalisme er betegnelsen for en særlig form for jødisk mystik, der blev formuleret af jødiske intellektuelle i det 11. århundrede i Sydeuropa. Hensigten var paradoksalt nok at opnå guddommelig erfaring hinsides intellektuel ræsonnement, men som forfatteren viser, fik den kabbalistiske tænkning også stor indflydelse op gennem tiden inden for filosofi, videnskab og kunst. Specielt fremhæver han kabbalismens påvirkning hos tre af oplysningstidens største tænkere Newton, Leibniz og Spinoza. Bogen henvender sig selvsagt til kollegaer og studerende med viden og interesse for europæisk idéhistorie. Kabbalismen i new age indpakning, som den praktiseres af bl.a. popstjernerne Madonna og Britney Spears, får følgende ord med på vejen i forfatterens forord: en bundbanal grundetik holdt sammen af økonomiske interesser.