Kære Irene

Debattøren, forfatteren og producenten Christian Braad Thomsen har mange kasketter at jonglere med, men er frem for alt ivrig cineast og filminstruktør, når hans projekter kan opnå en nødvendig finansiering. Kære Irene fra 1971 er hans spillefilmdebut og er i dag særlig interessant ved at tage pulsen på det flygtige fænomen, som bedst kan beskrives som tidsånden. Filmen henvender sig derfor til et publikum med interesse for den såkaldte 68-generation og dens tanker om kvindefrigørelse, revolution, kønsroller og kærlighedens inderste væsen. Samt til filmentusiaster, der vil glæde sig over de mange referencer til tidens repertoire.

Ebbe er journalist og meget forelsket i Irene, der er gift og har et barn. Irene er også momentvis interesseret i Ebbe, men hun er samtidig irriteret over hans tryglende hundeøjne og lavmælte, stædige forslag om et fast forhold. Irene vil nemlig gerne eksperimentere, blandt andet med en gift mand og en anden kvinde.

Kære Irene er på mange måder sin egen med lange, uklippede scener og mange improvisationer, men dens skildring af hverdagslivet på gader og stræder har rødder i den nye franske bølge, der med Jean-Luc Godard flyttede kameraet ud i virkeligheden og gjorde denne til en filmisk kulisse. Filmens hverdagsagtige stil findes også i Bo Widerbergs tidlige værker, for eksempel Barnevognen, 1963.

Datostemplet står naturligvis i dag tydeligt, men Kære Irene er stadig et forfriskende bud på at ville noget nyt med dansk film anno 1971.

Læs hele vurderingen