Kald mig bare Aksel

For kort tid siden havde biograffilmen Kald mig bare Aksel premiere. Den fik mange roser. Det skal bogen med samme titel også have. Det er en velskrevet, nutidig og hjertevarm roman for børn fra 8 år om kærlighed og venskab på tværs af kultur og religion. Handlingen er hentet lige ud af hverdagen, som den former sig for mange børn i dagens Danmark. Aksel på 10 år bor med sin mor og storesøster Mia i et boligkvarter med mange indvandrere. Han synes, de store drenge, især Ali, er noget af det sejeste og beslutter, at han selv vil være muslim. Det giver anledning til mange pudsige misforståelser, men også til at få fortalt Aksel og læseren lidt om hvad Islam er. Samtidig er Aksels efterårsferie med sin alkoholiserede far gået i vasken. I stedet bliver ferien brugt i Klubben, hvor han sammen med Aliś søster Fatima og veninden Annika deltager i et Melodi Grand Prix. Inspirationen hentes i Alis digte til Mia. Også en herreløs hund spiller en væsentlig rolle. Sproget er godt, og både Aksels og Fatimas familier er nuanceret og levende skildret, mens beskrivelsen af Annikas hjem er lidt svagere. En fængende bagsidetekst, en CD med MGP-sangen og omslagsillustration og fotos fra filmen er med til at formidle bogen.

Læs hele vurderingen

Bogen er baseret på filmen af samme navn, og det bærer den præg af - på godt og ondt. Den har filmens hurtige puls, korte kapitler, små episoder, der sker noget hele tiden. Omkostningen er svage karakteristikker af personer og miljøer. Bogen rummer elementer til en problematisering af indvandrernes forhold til den danske befolkning. Med humor og ironi er persongalleriet kørt i stilling til en fordomsfri behandling af emnet. Men det bliver aldrig den gode bog til børn fra 4.-5. klasse, som der lægges op til. Hovedpersonen, Aksel, vil være muslim. De har store biler, tykke halskæder, og så har Aksel hørt i bussen, at "de får alt, hvad de peger på". Han starter med tophue og pludder-joggingbukser og stjæler en tyk guldhalskæde fra sin storesøster, der har fået den af Ali, en rigtig muslim. Aksel opsøger imamen, han går til bøn, foragter svinekød, og prøver i det hele taget at være en troende muslim. Denne del af handlingen rummer muligheder for at rejse debat om indvandrede contra danskere og dansk kultur, men muligheden forpasses. Måske fordi der også skal være plads til en sideløbende handling. I bogen ligger en cd med sangen "Et liv uden kærlighed", der er et centralt element i den sideløbende handling.

Læs hele vurderingen