Kald mig bare Viggo

Den 16-årige Viggo er brændt varm på den lidt yngre Anja. Hjulpet af kammeraten Bill, Drøn kaldet, prøver han på mange kejtede måder at påkalde sig Anjas opmærksomhed. Det bliver dog Viggoselv, der i slutningen af fortælleperioden fra week-end'en og nogle dage ind i den følgende uge, får mandet sig op til at lave en aftale - og så ringer det bare! Personerne karakteriseres gennemderes sprog og handlinger. Viggo står som den drømmende og til tider reflekterende type, hvorimod Drøn er den friske, gående lige til sagen fyr. Portrættet af ham er charmerende. Det er ikke enydre dramatisk handling, der gør denne bog bemærkelsesværdig, derimod den dybe psykologiske indsigt, hvormed T B beskriver den proces, hvor filipensynglingens drømme og fantasier bliver så stærke,at de må udmøntes i en konkret handling, der rækker ud over at kredse om den elskedes bopæl og snakke med Drøn om hende. T B anskueliggør dette forløb med dyb indsigt og tegner et rammende portrætaf en sådan fyr. Såeminent, varmt og tæt på kan temaet: ung og forelsket beskrives uden brug af de sædvanlige sprogligt og handlingsmæssigt udmøntede sexingredienser.

Læs hele vurderingen

Viggo er en genert ung dreng i 9. klasse. Sammen med en tilsyneladende selvsikker kammerat, "Drøn" er han meget interesseret i en ung pige, der ekspederer i en bagerforretning. Han tager sigefter utallige tilløb sammen til at invitere hende med i en ungdomsklub. Henimod bogens slutning får han et kys og et knus af hende. Dette er tilsyneladende hele historien. Men. Det er fortalt iBirkelands hæsblæsende tempo, med hans sproglige sikkerhed og store humor. Pigen er den aktive, og der er ingen analyse af den senkapitalistiske samfundskrise, så der er nok at kritisere. Tilbagebliver bare, at Birkeland igen engang beviser sit store fortælletalent. Læsealder 13 år -.

Læs hele vurderingen