Bøger / skønlitteratur / roman

Kaleb


Beskrivelse


Kaleb er sammen med Moses og Josva blandt de mest nidkære, der kæmper for at alle jøder følger Guds bud under fordrivelsen fra Egypten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2008

af

af

Laura Michelsen

d. 2. juni 2008

Religiøs roman for et kristent publikum eller andre med interesse for personer og begivenheder i Det Gamle Testamente.

Kaleb er beretningen om de jødiske stammers uddrivelse af Egypten, efter at Gud har slået landet med ti plager. Kaleb er sammen med Moses og Josva én af de nidkæreste mænd i troen, og han kæmper uafladeligt for at få sin familie og folkene til ubetinget at følge Guds bud og ikke tvivle. I 40 år må jøderne vandre i ørkenen pga. deres synder og først derefter kan de indtage Kana'ans land, som Gud har tildelt dem, og udslette de afgudsdyrkende indbyggere. Det er en meget barsk og blodig beretning, hvor Gud er den straffende Gud, vi kender fra Det gamle Testamente. Francine Rivers har skrevet flere romaner og er en af de bedre inden for genren religiøs triviallitteratur.

Personligt synes jeg bedre om Rivers' Den kærlighed som sætter fri om den hårdhjertede prostituerede Angel, der elskes til live af den gudfrygtige Michael. En rigtig tåreperser, der udspiller sig mellem guldgravere i USA. Kaleb, som er en del af en serie om fem mænd fra Det gamle Testamente, er mere beslægtet med hendes serie om kvinderne i Jesu stamtavle, der også er fiktioner over personer fra Bibelen. Jeg synes Batseba fra denne serie er mere vellykket end Kaleb.

Bogen er som nævnt meget blodig og vækker ikke den religiøse impuls hos mig, snarere tværtimod. Som beretning er den noget langtrukken og for præget af gentagelser. Det er ikke én af Rivers' bedste romaner.