Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kalle og Nadja


Beskrivelse


Kalle elsker cirkus, og da han løber derhen møder han den dejlige cirkusprinsesse Nadja. Kalle får en billet til aftenens forestilling, men næste dag skal cirkus desværre videre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2002

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 26. sep. 2002

Bøgerne om Kalle udgives i serien Lille Dingo, en serie beregnet til den allerførste læsning i 1. klasse, og det er meget beundringsværdigt hvad forfatter og illustrator kan præstere med så lidt råderum. Bøgerne appellerer direkte til sin læser med en god blanding af hverdagens små op- og nedture, spænding, alvor og humor i fin ligevægt, og med en hovedperson som målgruppen har let ved at identificere sig med. Serien kan bruges til den første læsetræning i skolen, men vil også være oplagte som fritidslæsning hjemme. I denne niende bog i serien får følelserne virkelig tag i Kalle. Cirkus kommer til byen og med det den skønne cirkusprinsesse Nadja. Kalle elsker cirkus og opsøger det derfor med det samme. Her bliver han gode venner med Nadja, og også lidt forelsket. Hun forærer ham en billet til aftenens forestilling og her kan han så fra første parket se hvor dygtig hun er, men cirkus skal desværre drage videre næste dag.