I denne fjerde bog om Moa og Samuel, der kan læses som en selvstændig fortælling, er det Luciatid. Det er også en tid, hvor de to har noget at tænke på. Moa er træt af, at hendes forældre arbejder så meget. Det kulminerer, da Moas mor kommer for sent hjem, da Lucianatten skal fejres sammen med bl.a. Samuel. En længe opsparet vrede resulterer i, at hun stikker af hjemmefra. Samuel tror, at hun har brændt ham af, men får ud på aftenen en fornemmelse for, hvor hun er. I snestorm kører han til ridehuset på sin broders knallert og får kontakt til Moa. Her betror hun Samuel sin frustration og angst for ikke at slå til. Da de voksne når frem, forsones alle parter dog, og Moa meddeler, at de to nu kommer rigtigt sammen. I slutningen af bogen går Moa til skoleinspektøren med en tilståelse, der trækker tråden tilbage til en hændelse i tredje bind. Bogen, der som de foregående er holdt i et enkelt og let læseligt sprog, indeholder temaer som målgruppen vil kunne nikke genkendende til som f.eks. frigørelsestrang, forventninger og forelskelse. Teksten understøttes udmærket af s/h tegninger. Den kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 4.-5. klassetrin, men kan desuden indgå i et læsesæt.