Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Karla overnatter


Beskrivelse


Karla er ikke glad for at sove hos andre, hun vil helst sove hjemme hos mor og far. Men da Anna inviterer Karla og 2 veninder til at sove hos sig, er det svært at sige nej. Mon Karla kan falde i søvn?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2018

af

af

Pia Gunilla Park

d. 8. nov. 2018

I "Karla brudepige" skal Karla være brudepige og har fået en rigtig fin brudepigekjole, som hun ikke må bruge før brylluppet, men det er svært at overholde da Karla inviteres til prinsessefest. Karla er ikke glad for at sove hos andre, men i "Karla overnatter" skal Karla sove sammen med tre veninder. Hvordan mon det går? For 8-10-årige.

"Karla brudepige" er første bog om Karla. Karla vil så gerne have en kjole som Askepots som brudepigekjole, men i stedet får hun en kedelig hvid kjole. Karla smugler den med til prinsessefest, hvor kjolen går i stykker. Brylluppet er lige om lidt, hvad skal Karla dog gøre?. I "Karla overnatter" har Karla mange bange anelser og bekymringer over at skulle sove ude for første gang. Hvad nu hvis hun ikke kan falde i søvn? Bøgerne har lix 20 og lix 17, er på hver 60 sider og er skrevet med store bogstaver med farverige illustrationer til at støtte fortællingen.

To skønne bøger om pigen Karla, som rigtig mange piger vil kunne spejle sig i. Superlækkert layout og udstyr. God længde, som vil give de letøvede læsere følelsen af at mestre en længere bog med gode problemstillinger, uden at handlingen bliver for kompliceret.

Til samme aldersgruppe kan anbefales serien "K for Klara", fx Sove hos MalouVilma og venner - hemmeligheden, samt serien "Vilma og venner", fx Vilma og venner - hemmelighedenTil samme aldersgruppe kan anbefales serien "K for Klara", fx Sove hos Malou, samt serien "Vilma og venner", fx .