I sjette bog i Ps-serien er Kasper og fodboldkammeraterne deltagere i en turnering, hvor de skal så langt væk hjemmefra, at de må overnatte på en skole i flere dage. Det er i sig selv en stor oplevelse, og det bliver sent, inden der er ro i forboldlejren., selv om træneren, Peter, bliver lidt sur. Men næste dag melder alvoren sig, selv om de er godt trætte. Da kampene kommer i gang, glemmes trætheden dog, og på trods af at holdet taber en enkelt kamp, ender de dog som de endelige vindere af turneringen. Og Kasper får en ny god ven og kammerat nemlig Simon fra et af de andre hold. Budskabet er klart nok: når fodboldkampen er forbi, så er vi naturligvis gode venner, selv om vi har spillet på hvert sit hold. En sympatisk fodboldserie for de yngste læsere som vil blive meget efterspurgt af alle de fodboldglade drenge og piger fra slutningen af 1. klasse til og med 3. klassetrin. Serien er illustreret med mange og dejlige, farvelagte illustrationer i Jon Ranheimsæters kendte streg. Historien afsluttes med et faktaafsnit, hvor denne gang temaerne: finter og saksespark gennemgås. Med bogen følger et opgaveark til fri kopiering.