Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Kig og find 1001 dyr i naturen


Beskrivelse


Billedbog. Tag med Kasper ud i naturen for at finde og tælle dyr. Kan du finde Kaspers tegneblok på alle billederne, fx i haven, på savannen eller ved kysten?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2011

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 18. maj 2011

Billedbog for børn fra 4 til 7 år, der kan lide at finde og tælle dyr. Forsiden er rammende for bogens indhold og viser det enkle koncept med at finde dyrene. Velegnet til træning af iagttagelse, tal og tællefærdighed.

Finde-bog med et enkelt koncept: find drengen med tegneblokken og find de dyr han tegner på sin vej. I alt 1001 dyr skal findes i grupper med 1 til 10 dyr i hver. Vi møder fortrinsvis dyrene i deres naturlige omgivelser, fx på savannen, ved kysten, i bjergene, på Nordpolen eller i regnskoven, men der er også en scene fra en børne-zoo og fra en bondegård. I alt 13 lokaliteter. Bogen indledes med en læsevejledning og bagerst kan man finde flere opgaver, samt en side med løsninger. Det er ikke for svært, men opgaverne med nærbilleder kan være en udfordring og giver anledning til at bladre frem og tilbage i bogen. Hyggelig og uforpligtende finde- og tællebog, der lægger op til at man kan få en snak om dyrene, og hvor og hvordan de lever i naturen.

Udgivet første gang i 2004. Illustrator har tegnet til andre bøger med 1001-konceptet, fx Kig og find 1001 ting på landet eller Kig og find 1001 krible-krabledyr.

Endnu en find-1001-ting-bog, der handler om dyr i forskellige omgivelser. God, hyggelig og uforpligtende underholdning til finde- og dyreglade læsere.