Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

Klodernes kamp


Beskrivelse


Den klassiske fortælling om marsboernes forsøg på at erobre jorden.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2005

af

af

Winni Thorup

d. 23. juni 2005

I anledning af Steven Spielbergs filmatisering af romanen som udkom første gang i 1898, udsendes nu 3. udgave af Jannick Storms oversættelse. Jeg har ikke kunnet få fingre i 2. udgaven fra 1986, men jeg gætter på at der ikke er sket store ændringer. Sproget er en præcis blanding af nutidig mundrethed og en gammeldags engelsk sprogtone fra i forgårs. Historien er sikkert mest kendt fra forskellige filmatiseringer og ikke mindst fra Orson Welles herostratisk berømte hørespil fra 1930erne. Læst med litteraturhistoriske briller er bogen interessant som eksempel på den tidlige science fiction og dens dommedagsfrygt for det udefrakommende. Læst for spændingens skyld virker historien bedaget med de onde marsianere som vil underlægge sig jorden, sandsynligvis for at kunne holde menneskeheden som en slags slagtedyr. Dog rummer historien interessantpsykologiske spil mellem fx vor hovedperson og et sølle skrog af en præst. Bogens forside henviser til at bogen er historien bag Steven Spielbergs film og består derudover af et foto af, som kolofonen oplyser, "Imperiet". Om fotoet faktisk har noget med filmen at gøre, vides ikke, men det signalerer i al fald død og ødelæggelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2022

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 21. jan. 2022

Spændende læsning for voksne fans af klassisk science-fiction. En dag lander et rumskib i nærheden af London. Ombord er beboere fra Mars, som straks går i gang med at overtage Jorden.

En navnløs fortæller er vidne, da et rumskib med marsboere lander i en lille by uden for London. De har ikke fredelige hensigter og vil med deres dødbringende varmestrålende våben forsøge at overtage jorden. Bogen beskriver det kaos og den panik, det udløser, og vi følger fortællerens vilde flugt sammen med alle andre i et samfund i total opløsning, mens marsboerne vandrer mod London. Men der er noget på jorden, som er stærkere end dem. Bogen indeholder et par artikler af forfatteren og et efterord af oversætteren. Bogen er nyoversat.

Det er stadig en spændende historie, måske især fordi der er noget sært nøgternt beskrivende over den måde, fortælleren beretter om de rædsler, og den angst han og andre oplever. Oversættelsen er nænsomt gjort. I bogens interessante efterord fortælles bl.a., at forfatterens hensigt med bogen var at vise, hvordan det ville opleves, hvis englænderne smagte deres egen imperialistiske medicin.

Bogen er udkommet i mange udgaver, siden den første kom på dansk i 1912. Seneste udgave er Klodernes Kamp. Den kan sammenlignes med andre udødelige science fiction romaner som Dr. Moreaus ø og andre historierKlodernes kampDr. Moreaus ø og andre historierBogen er udkommet i mange udgaver, siden den første kom på dansk i 1912. Seneste udgave er Klodernes Kamp. Den kan sammenlignes med andre udødelige science fiction romaner som .


Berlingske tidende

d. 10. juni 1967

af

af

Jørgen Johansen

d. 10. juni 1967


Politiken

d. 19. juli 1967

af

af

Franz Berliner

d. 19. juli 1967


Politiken

d. 18. jan. 1975

af

af

Tage La Cour

d. 18. jan. 1975