Biografi skrevet i romanform om den russiske adelsmand Alexander von Wrangel, som blev Dostojevskijs nære og fortrolige ven gennem mange år. Bogen vil interessere alle biografilæsere og kan læses som roman af alle, der holder af god skønlitteratur.
Von Wrangel-slægten er et navn, man ofte støder på, når man læser om Ruslands historie. Denne bog handler om Alexander von Wrangel (1833-1915), der som ung jurist blev statsadvokat i fjernøstlige Semipalatinsk. Her bliver han gode venner med Dostojevskij, som af zaren var forvist hertil. Som stor dreng havde Alexander oplevet det optrin, hvor Dostojevskij i 1849 var blevet idømt dødsstraf, stod foran henrettelsespelotonen og i allersidste øjeblik blev benådet med mange års tvangsarbejde i Sibirien. Alexander von Wrangel bliver i øvrigt senere i flere år udstationeret i København med den opgave at forberede prinsesse Dagmars ægteskab med den kommende zar Aleksander II. Bogens forfatter, hollandske Jan Brokken, har på baggrund af kildestudier i bevarede breve og andre optegnelser skrevet denne bog i jeg-form, om sine overvejelser og arbejdsform beskriver Brokken i et efterord. Forlaget kalder Brokkens stil for "narrativ non-fiction".
En medrivende og letlæst fortælling, hvor man som læser kommer tæt på flere af Dostojevskijs kendte værker, ligesom man får et godt indblik i overklasselivet i Rusland.
Kjeld Laursen udgav en "dokumentarisk roman" om Dostojevskij i 2017 under titlen Lyset skinner i mørketNåden og skammen. Et eksempel på en dansk "narrativ non-fiction"-bog, der dog i danske biblioteker er angivet som skønlitteratur, er Knud Peder Jensen Nåden og skammenKjeld Laursen udgav en "dokumentarisk roman" om Dostojevskij i 2017 under titlen Lyset skinner i mørket. Et eksempel på en dansk "narrativ non-fiction"-bog, der dog i danske biblioteker er angivet som skønlitteratur, er Knud Peder Jensen .