Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Krig fra antikken til nutiden


Beskrivelse


Om fænomenet krig gennem tiden set fra forskellige vinkler: historisk, juridisk, mediemæssigt, religiøst og etisk.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2006

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 26. juni 2006

Bogen sigter mod brug i undervisningen, fx gymnasium o.a. ungdomsuddannelser, og tilbyder sig med en emnemæssig afdækning af og indførsel til krig som fænomen, en adfærd der af den kendte preussiske krigsteoretiker Karl von Clausewitz er karakteriseret som "en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje". Denne måske lidt lakoniske og kliniske definition udmøntes i en række temaafsnit, hvor forfatterne eksponerer emner som: Krig og fred i antikken, Krig og historie fra middelalder til nutid, Kan krig gøres human? Krigens love og pressens behandling af krigsstof og endelig, og måske ikke mindst aktuelt, Krig og religion. Alle temaer der kunne skrives voluminøst om, bogens omfang på knap 170 sider muliggør ikke dette, i stedet præsenteres de enkelte delemner nok så favnende i tid og sted, men samtidig også indførende og introducerende, og på et niveau der synes at matche førnævnte målgruppe(r) og undervisningsniveau. Rigt illustreret og med mange kildetekster og -henvisninger der tilfører bogen autenticitet og nærvær samtidig med at forskellige aspekter kommer frem: selvfølgelig de rent historiske, men også juridiske, etiske, moralske og religiøse med muligheder for stillingtagen. Emnet eller dele deraf er nok tilgængeligt i andre sammenhænge, men formes og afrundes i grunden fint her i en udgivelse, der også er tilgængelig og læsbar for den alment interesserede læser.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 171 (2006)

af

af

Thorkil Smitt

Nr. 171 (2006)



Informationer og udgaver