Bøger / faglitteratur

Kroppen bliver mor : en videnskabelig gennemgang af kroppen efter graviditet og fødsel


Beskrivelse


Om kvindekroppens mange synlige og ikke mindst usynlige forandringer i forbindelse med graviditet og fødsel. Bogen henvender sig til læsere, der søger videnskabeligt baseret information om alt fra strækmærker og hængebryster til humør, hormonernes funktion og udveksling af arvemateriale.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2023

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 16. juni 2023

Om kvindekroppens mange synlige og ikke mindst usynlige forandringer i forbindelse med graviditet og fødsel. Bogen henvender sig til læsere, der søger videnskabeligt baseret information om alt fra strækmærker og hængebryster til humør, hormonernes funktion og udveksling af arvemateriale.

Bogen er skrevet som et evidensbaseret bidrag til forståelse af, hvad graviditet og fødsel medfører for kvindens krop og psyke, og for samliv og trivsel. Forfatterne, som er hhv. læge og civilingeniør, gør desuden opmærksom på kønsmæssige uligheder i sygdomsforskningen, som især baserer sig på mandens anatomi og underprioriterer kvindespecifikke tilstande. Hvert kapitel slutter med en opsummering af hovedpunkter og følges op med et referenceafsnit i bogens sidste del.

Forfatterne er gode til at fremhæve interessante biologiske sammenhænge, så bogen er et fund for nørder som undertegnede, der værdsætter oplysning i en relativt underholdende ramme. Intentionen er ifølge indledningen at skrive, så det kan forstås med ammehjerne og en baby på armen. Sprogtonen er frisk og ligefrem, men en vis uddannelsesmæssig baggrund giver nok bedst udbytte af bogen.

Der findes ikke andre bøger på dansk af tilsvarende grundighed og med alment sigte. Den store graviditetsbogObstetrik berører nogle af bogens emner i kort form, og lærebogen Obstetrik er målrettet studerende og fagpersonaleDer findes ikke andre bøger på dansk af tilsvarende grundighed og med alment sigte. Den store graviditetsbog berører nogle af bogens emner i kort form, og lærebogen er målrettet studerende og fagpersonale.