Bøger / faglitteratur / kogebøger

Krydderier & kokkerier


Beskrivelse


40 krydderiers og krydderurters kulturhistorie, botanik, oprindelse samt medicinsk og gastronomisk brug. Med 60 opskrifter på forretter, hovedretter og desserter samt gennemgang af de mest karakteristiske aromastoffer og liste over kemiske formler over indholdsstoffer.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2006

af

af

Winni Thorup

d. 19. maj 2006

Forfatterne er henholdsvis kok på den berømte restaurant "Noma" i København og lektor i kemi og medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi. Bogen baserer sig på molekylær gastronomi og beskriver 40 krydderiers og krydderurters botanik, kulturhistorie, medicinske brug og kemiske indholdsstoffer. For halvdelen af krydderierne er der opskrifter, hvor det samme krydderi er brugt i en forret, hovedret og dessert. Der er store, ofte helsides, smukke fotos af den færdige og meget kunstfærdige ret eller af krydderiet. Om man kan lide den kunstfærdige og "kemiske" tilgang til måltidet, er naturligvis en smagssag. Ofte betragtes den molekylære gastronomi som en spændende forskningsvinkel på udviklingen af gastronomien, og som en sådan synes jeg bogen er et godt eksempel. De færreste husholdninger vil give sig i kast med retterne. De fleste tilberedes på ganske kort tid ved ekstremt lave temperaturer, og billederne af tilsyneladende rå kyllingefileter og blodig babyhavtaske, får ikke mit mundvand til at løbe. At pille halerne af levende jomfruhummere og dernæst servere dem rå, stukket på en pipette, får mig til at miste den sidste rest af madlyst. Den meget lækkert layoutede bog repræsenterer et hjørne af gastronomien, som der ikke er megen litteratur om, og den almindeligt gastronomisk interesserede vil, som jeg, givetvis finde de fine beskrivelser af krydderierne interessante.


Dansk kemi

Årg. 87, nr. 9 (2006)

af

af

Carsten Christophersen

Årg. 87, nr. 9 (2006)


Weekendavisen

d. 16. juni 2006

af

af

Anne Knudsen

d. 16. juni 2006


Berlingske tidende

d. 3. dec. 2006

af

af

Søren Frank, René Langdahl Jørgensen

d. 3. dec. 2006


Politiken

d. 23. juli 2006

af

af

Edel Hildebrandt

d. 23. juli 2006