Bøger / skønlitteratur / roman

Lærerstreger : en dannelseskrimi


Beskrivelse


Krimi. En ældre veluddannet og særdeles dannet lektor begynder at modtage anonyme breve, som bliver mere og mere truende i deres indhold. De kommer hver gang, han har publiceret en af sine klummer, "Lærerstreger". I lang tid slår han det hen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2020

af

af

Helle Winther Olsen

d. 16. apr. 2020

En ældre veluddannet og særdeles dannet lektor begynder at modtage anonyme breve, som bliver mere og mere truende i deres indhold. De kommer hver gang, han har publiceret en af sine klummer, "Lærerstreger". En dannelseskrimi især for dannede, ældre, ikke så krimivante læsere.

Den universitetsuddannede Torben Land underviser i sin karrieres efterår på et lærerseminarium. Han er respekteret og ganske tilfreds med sit liv. I sin karriere har han oplevet nogle bump, også af mere pinlig karakter, - bl.a. en gymnasieelevs beskyldninger om overgreb. Han morer sig ved siden af lærergerningen med at skrive klummer af essayistisk karakter, men så begynder han at modtage anonyme breve af mere og mere truende art. Da han langt om længe involverer venner og politi, begynder det at tage fart. Det er den 92-årige speciallæges romandebut.

En uhyre dannet og meget minutiøs fremstilling, præget af gentagelser, af hovedpersonens liv og karriere og de skygger, der kastes over det ellers perfekte liv. Hans optagethed af dannelsesbegrebet bliver fatalt og fører til den politiefterforskning, der først kommer i gang ret sent i romanen. Der lægges intens vægt på at skildre Lands og omgangskredsens sociale liv, deres talenter og dannelsesniveau, hvilket mindsker interessen hos den almindelige krimilæser. Godt sprogligt håndværk.

Lidt ældre mandlige læsere vil sætte pris på at læse fx Philip Roth og Hakon Nesser - fra det øvre litterære niveau.



Informationer og udgaver