Laika - min hund : digte

Hundedigte og skibsværftspoesi. Anbefales til alle, der ønsker at hylde de gode, de beskedne, de oversete.

Albert Hytteballe Petersen er hundeejer og tidligere svejser på Lindø værftet. I denne digtsamling skriver han om begge dele, om hunde og skibsværftet - og lidt derimellem - dog uden at ville gøre særlig stads af sig selv af den grund: "Nægter fortsat at diskutere / mine kunstneriske forsøg. / Læser ikke mine anmeldelser. / Men har flere gange været tæt på / at slå igennem / som menneske." Fokus er på det jordbundne og beskedne; det handler om at være menneske fremfor at være en magtfuld person med fine titler. Således ligger sympatien også hos hunden Laika, som sovjetrusserne sendte i kredsløb om jorden for at demonstrere ideologisk og teknologisk overmagt: "Laika var ikke kommunist / den drømte kun om hvalpe og Stryhns leverpostej". I digtene om det nu lukkede Lindø værft er det ligeledes den menige arbejder, som er i centrum. I "De ufarlige digtere" laves en parallel mellem de små dyr og mennesker og den ufarlige digter, som alligevel betragtes som farlig af det politiske system: "Selvom kun fugle og primitive folk skønner på poesiens magi / smed de Lorcas gennemhullede lig i en grav udenfor Granada".

Fin digtsamling. Folkelig, humoristisk og politisk.

En anden, dansk digter, som hylder den lille mand, er Claus Høxbroe. Se bl.a. Omkring på Kallerupbanen, som i øvrigt også handler om hunde.

Læs hele vurderingen