Bøger / skønlitteratur / krimi

Ulykken på A35


Beskrivelse


En lidt anonym og korrekt advokat omkommer ved en bilulykke, og den kriseramte kommissær Gorski overbringer meddelelsen til enken og teenagesønnen, som viser forbavsende få følelser. Hvorfor? Både Gorski og sønnen graver i afdødes liv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2019

af

af

Helle Winther Olsen

d. 22. mar. 2019

En bilulykke på en fransk hovedvej og en omkommen advokat - kommissær Gorski skal overbringe budskabet. Enken og afdødes teenagesøn undrer sig og foranstalter hver sin eksistentielle undersøgelse. En litterær politiroman for kræsne krimilæsere.

Da kommissær Gorski - som kendes fra Adèle Bedeau forsvinder - skal overbringe dødsbudskabet, slår det ham, at hverken enken eller sønnen viser nævneværdige følelser. Men enken undrer sig alligevel over, hvad hendes mand lavede på netop den hovedvej, og hun overtaler Gorski til at undersøge det nærmere. Også den introverte teenagesøn foretager sin egen undersøgelse ud fra en seddel med en adresse, som han finder på farens kontor. De to undersøgelser bevæger sig længere og længere væk fra selve bilulykken og i stedet dybt ned i psykologien og eksistensen hos både Gorski og hovedpersonerne.

Med flere referencer til Sartres forfatterskab og tydelig inspiration fra Georges Simenons Maigret-fortællinger, skriver den skotske forfatter sig ind i et fransk miljø og en litterær stil - en intelligent crime noir. Bogen vil tiltale læsere med sans for krimier, hvor det gådefulde ligger i menneskers natur og væsen og ikke så meget på intens spænding. Fatter man sympati for hovedpersonerne? Måske ikke, men Gorski er en interessant karakter, hvis personlige krise akkompagnerer politiarbejdet.

Stilistisk og indholdsmæssigt ses paralleller hos Georges Simenon og Albert Camus.


Politiken

d. 10. maj 2019

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 10. maj 2019


Jyllands-posten

d. 5. maj 2019

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 5. maj 2019


Weekendavisen

d. 28. juni 2019

af

af

Bo Bjørnvig

d. 28. juni 2019