Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Lande omkring Nordpolen : natur, miljø og mennesker i Arktis


Beskrivelse


Forlagsserien "Geografiske brændpunkter" er tænkt til undervisning for de ældste elever på mellemtrinnet og i overbygningen. Denne bog kan bruges i samfundsfag og geografi, tværfagligt og til faglig læsning. Også den alment interesserede kan have fornøjelse af bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2010

af

af

Marianne Andreasen

d. 8. apr. 2010

Forlagsserien Geografiske brændpunkter er tænkt til undervisning for de ældste elever på mellemtrinnet og i overbygningen. Denne bog kan bruges i samfundsfag og geografi, tværfagligt og til faglig læsning. Også den alment interesserede kan have fornøjelse af bogen.

Det kan næppe være mere aktuelt end en bog om Arktis, med den globale opvarmning som baggrund og den betydning det har for lige dette område, både menneskeligt, økonomisk og miljømæssigt. Bogen introducerer området geografisk og biologisk med fokus på klimaet, Nordpolen, Ishavet, transport, natur/miljø og de rige forekomster af interessante råstoffer samt de miljøproblematikker, der er opstår i den forbindelse. Folkene i Arktis: Skandinavien, Rusland, Canada og U.S.A. og deres levevis bliver præsenteret. For at sikre regionen er der en massiv forskning i området. Den handler bl.a. om miljøets sårbarhed, dets betydning for resten af kloden og de konsekvenser, klimaforandringer har og vil få. Ofte opfordrer bogen til brug af Google Earth. Der er gode kort, flotte fotos, informative faktabokse, litteraturliste og stikord. På forlagets hjemmeside kan man finde en rigtig god lærervejledning og elevopgaver til bogen.

Der findes andre, nyere titler om Arktis, men denne er helt opdateret med det nyeste.

Det er en informationsrig bog med stor aktualitet. Desuden vinkler den bredere og anderledes end tidligere udgivelser. Den bør være et must til både skole- og folkebibliotek.