Bøger / skønlitteratur / roman

Landsbyen


Beskrivelse


Om de to Krasov-brødres forskellige livsskæbner. Tichon får noget fra hånden, han ejer gård, værtshus og butik. Kusjma er derimod en sværmerisk sjæl, der ikke rigtig finder rodfæste. De gør sig tanker om det fattige landsbysamfund og synes begge at livet forekommer meningsløst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2019

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 11. okt. 2019

Roman fra Rusland om to brødres liv og skæbne langt ude på landet i tiden efter 1905-revolutionen. Kan anbefales læsere, der holder af klassiske romaner.

Den russiske emigrantforfatter Ivan Bunin (1870-1953) modtog som den første russer Nobelprisen i litteratur i 1933, men herhjemme er han nærmest ukendt, og der har indtil nu kun været en dansk oversættelse fra 1945 af nogle noveller. Med den aktuelle bog er der nu to Bunintitler på dansk. I romanens tre dele følger vi de to Krasov-brødres forskellige livsskæbner. Tichon får noget fra hånden, er gårdejer og har tillige et værtshus og en butik. Kusjma er derimod en mere sværmerisk sjæl, der ikke rigtig finder rodfæste, og bruger det meste af sin tid på at læse avis og får også udgivet en bog. Begge brødre gør sig tanker om deres landsbysamfund, som er fattigt og som står helt i stampe, og de er enige om, at livet forekommer meningsløst. I noterne bag i bogen oplyses, at romanen kan læses som eksempel på den evigt aktuelle russiske strid om landets rette orienteringsretning.

Romanen er en meget malerisk beskrivelse af det fattige, russiske bondeland, hvor man bliver ved med at gøre tingene på den måde, man altid har gjort. Det er fantastisk, at denne roman nu er tilgængelig for danske læsere, og man må håbe, at de vil bære over med en sjusket korrektur, der desværre forstyrrer læserytmen.

Nogle af de samme temaer berøres i en anden russisk klassiker, nemlig Anton Tjekhovs Om kærligheden - og andre noveller.



Informationer og udgaver