Bøger / faglitteratur

Lederskabelse i spændingsfeltet mellem staten, professionerne og borgerne


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2014

af

af

Jytte Bræmer

d. 5. dec. 2014

Antologi om udfordringer og mulige løsningsmodeller for moderne ledelsesformer i det offentlige henvendt til forskere og undervisere i offentlig ledelse og styring.

Antologien udgives i forbindelse med afslutningen på SLIP-programmets første fase. I forlængelse af Kvalitetsreformen blev der afsat store beløb til et forskningprogram "Strategic Leadership Research in Public Sector", forkortet SLIP-programmet. Den indeholder en række artikler af 6 involverede forskere, der belyser de ledelsesmæssige paradokser og dilemmaer, som knytter sig til statens rationelle styring af samfundet. Målet er at belyse fremtidens udfordringer med at håndtere samfundets tiltagende sociale kompleksitet. Problemer, der ikke lader sig tackle via rationelle tænkte reformer og styringsinstrumenter. En styringsindsats, der efter forfatternes mening skader samfundets velfærdsproduktion og borgerbetjening. Fyldige litteraturlister efter hver artikel.

Bogen er på forskningsniveau, og vil blive brugt i undervisningssammenhænge på videregående uddannelser i offentlig ledelse. Komprimeret og et vægtigt indlæg i debatten om fremtidens offentlige styringsformer og bør også interessere det politiske niveau.

Lægger sig i naturlig forlængelse af redaktørens egen Lederskabsreformationen.