Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lille Lord Fauntleroy


Beskrivelse


Da den fattige, 7-årige Cedric pludselig bliver enearving til et rigt gods, forandrer hans troskyldige tillid fuldstændig bedstefaderen, den tidligere hadefulde gamle jarl. Men en anden arving dukker op.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Verner S. Handesten (skole)

d. 18. dec. 2018

Ellen Kirk har oversat klassikeren LLF (tidligere o. af T. Gredsted og Kirsten Bang), og der er illustreret med nogle få pennetegninger af Robert Jensen. Det romantiske og guvernanteagtige erselve historiens nerve. Den 7-årige F., der skal arve titel og gods, er så god, så velopdragen, troskyldig og varmhjertet, og hans mor er en engel af en enke at være. Hans bedstefar, jarlen er såstolt, aristokratisk og selvrådig og amerikafjendsk, så man forbavses over, at barnebarnet gennem ufrivillig ironi kan smelte ham. Og den falske arvings mor er så vulgær og væmmelig, somaskepotmotivet kan forlange. Trods det mere nudanske, og trods de mange gentagelser af plottets hovedpunkter (reminiscens fra føljetonudg. i 1885?) er bogen næppe selvlæst før 5.-6. kl. Foroplæser, der vil pege på den lydefri lord.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner (børn)

d. 18. dec. 2018

Handlingen i denne gamle bog vil sikkert være mange bekendt: Cedrics afdøde far var yngste søn af en engelsk jarl, hans mor er kun en almindelig amerikansk pige, og jarlen vil derfor ikkekendes ved dem; først da den 7-årige Cedric er eneste arving, bliver han taget til nåde og kommer til England. Her lykkes det ham, idet han er et sandt vidunder af charme, uegennytte m.m., i løbetaf bogen at smelte den onde jarls stenhjerte, så Cedric til sidst, efter forviklinger om arvefølgen, også får sin mor accepteret af jarlen - og alle lever lykkeligt . . . Med næsten 100 år på bagenvil bogens ret svulstigt-romantiske stil nok virke fremmed for en del børn, men denne klassiker, med sine pudsige tidsbilleder, fortjener trods alt denne nye udgave. Ellen Kirks oversættelse er såmundret og letlæselig, som bogens stil tillader det; den virker mere fyldig end Kirsten Bangs oversættelse fra 1959 - en del mindre divergenser mellem disse 2 oversættelser, bl.a. 1 års forskel påCedrics alder, fårmig til at tvivle på, at de er oversat efter samme udgave. Robert Jensens tegninger og omslagsill. er nydelige, omend ikke særligt iøjnefaldende, og bogen kan anbefales i moderatex.tal til op- og selvlæsning fra 10-11 år.