Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lily Dyreven - foråret med Tiktik


Beskrivelse


Lily Dyreven kommer på en opgave, da hun pludselig skal tage sig af et lille rådyr, hvis mor er blevet kørt ned. Kan hun mon få det til at overleve?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2019

af

af

Henriette Olesen

d. 1. nov. 2019

"Lily Dyreven" er en fortælling om mod, beslutsomhed og ikke mindst kærligheden til dyr. Bogen er god til højtlæsning for børn fra ca. 5 år.

Lily Dyreven bor i skoven med sin mor og bedstefar. Hendes bedste ven, Einar, bor også i skoven tæt på Lily. De elsker at gå på opdagelse i skoven og passe på dyrene. En kold og våd dag banker det på døren hjemme hos Lily. Det er en noget chokeret mand, som har brug for bedstefars hjælp. Han er kommet til at køre et rådyr ned, og nu ved han ikke, hvad han skal gøre. Da bedstefar og Lily kommer frem til dyret, finder de også et lille rålam. Lily tigger mor om at prøve at redde det, og så starter et helt specielt forår for Lily, for det er ikke helt let at tage sig af sådan et lille lam.

Historien om Lily rummer stor kærlighed til dyr og natur. Der bliver skrevet meget om naturen og de mange forskellige dyr i skoven. For nutidens børn kan historien dog godt komme til at virke lidt lang, tempoet er lavt, og der er fx ingen mobiltelefoner eller internet. Det kunne være en historie om at vokse op på landet i 1970'erne, hvilket børn i dag kan have svært ved at sætte sig ind i.

Bogen kan i udtryk godt minde om Alle vi børn i Bulderby.


litteratursiden.dk

d. 16. juni 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 16. juni 2020

Højtlæsningsbogen rummer en stor kærlighed til dyr og natur og viser, hvordan man kan sætte sig selv til side for at tage sig af nogen, der har brug for det. Hovedpersonen er pigen Lily, der bor i et ...


Børn & bøger

Årg. 73, nr. 2 (2020)

af

af

Kirsten Aggerholm (f. 1934)

Årg. 73, nr. 2 (2020)