Viden om literacy er vigtig allerede i børnehaverne og i begynderundervisningen. Her udfoldes og defineres begrebet ved hjælp af teoretikere og eksempler fra pædagogisk praksis i flere fag. For pædagog- og lærerstuderende, lærere i indskolingen, læsevejledere og andre vejledere.
Bogen folder literacybegrebet ud og viser, hvordan man kan lave meningsskabende kommunikative processer i flere fag. Fokus er ikke alene på dansk, men også fx natur/teknologi, matematik og engelsk. Her vises, hvordan man kan arbejde med fagtekster og tekster med stor kompleksitet som multimodale tekster. Undervisningen skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i fællesmål. Der diskuteres, hvordan man kan arbejde med dynamiske læringsmål, så undervisningen ikke låses fast af faste mål, men tilpasser sig elevernes læring undervejs, så læringsmålene bliver meningsfulde mestringsmål. Nottinghams begreb "læringsudfordring" bringes i spil. Her er kernen, at elevernes gradvist udvikler en forståelse af begreber, systemer, metoder og sammenhænge indenfor et fagområde, men også på tværs af fag.
Spændende og inspirerende bog. Vigtig pointering af at literacybegrebet hører til i alle fag, så eleverne bliver dygtige til sprog i alle afskygninger. God blanding af teori og praksiseksempler.
Fra 2016 kan anbefales Tæt på literacyInspiration til literacyundervisningen i flersprogede klasserum og Inspiration til literacyundervisningen i flersprogede klasserumFra 2016 kan anbefales Tæt på literacy og .