Endnu en god bog om Liv for begynderlæserne. Liv har været med mormor i byen og fået en dåse sæbebobler med hjem. Desværre vælter dåsen, så Liv må finde noget andet sæbe at lave bobler af. I kælderen finder hun mors store sæk med vaskepulver. Den er alt for tung, så Liv taber den, og al sæben ryger på gulvet. Liv får skyllet sæben væk med sin vandkande, men snart bobler det op fra alle afløb, så mor, far, Liv og Bo må kæmpe med de mange bobler i kælderen. Liv er ved at blive væk i al skummet, men alt ender godt, og Liv laver en fin tegning til mormor. På trods af det lave lix-tal er det en fyldig og sjov historie der understøttes fint af de gode illustrationer. Udstyr og typografi er som i de øvrige bind i serien.