"At Sheffield-bandet Arctic Monkeys fungerer fortrinligt, er ikke noget hemmelighed - det har forsanger Alex Turner & Co. bevist flere gange på eksempelvis Roskilde Festival. Alligevel er der noget overrumplende over den energi, som bandet præsenterer sit materiale med under denne koncertoptagelse fra Royal Albert Hall i London. Det er, som om bandet efter udgivelsen af det seneste album, det noget aparte 'Tranquility Base Hotel + Casino' (2018), var fast besluttet på at bevise det fortsatte værd. Det lykkedes til fulde".