Denne roman er en fortsættelse af Brobisser (84) og Tæv (85). Året er 1950, og hovedpersonen Lars arbejder på en cykelfabrik som arbejdsdreng, hvad der på ingen måde tilfredsstiller ham. Dakammeraten Knud er i smedelære, og da Knuds søster Connie, som Lars er alvorligt forelsket i, tilsyneladende problemfrit kan gå den lige vej til en dyrlægeuddannelse, føler Lars sig mindre værd ogbange for at blive fremmed for sine venner, ikke mindst i forhold til Connie, og derfor er der vel heller ikke noget at sige til, at han begynder at lyve sig bedre end han er. En uskyldigfantaseren om, at han skal i købmandslære hos sin rige købmandsonkel og arve butikken osv., men en fantaseren, der bliver til en tyk løgn, der binder ham så meget, at der over for kammeraterne mået grådkvalt sammenbrud til for at løse den konflikt, der har rumsteret i ham. Og da Connie ikke svigter ham i det afgørende øjeblik - men vel kommer til at synes mere om ham - kan læseren åndelige så lettet op som Lars.Historien kan forekomme enkel og banal, men den er fortalt med indlevelse og varme i et ligefremt og dialogrigt sprog og kan læses fra omkring 6. kl. -og da der er fineog sikre skildringer af arbejderklassen anno 1950 er den absolut også anvendelig i en UV-situation om efterkrigstiden.