Bøger / faglitteratur / vejledninger

Lommebog om adfærd og holdninger


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 16. okt. 2009

Endnu en bog i forlaget Birmars serie af Ledelseslommebøger, som henvender sig til ledere og formentlig er ment som en lille reminder omkring i forvejen kendt stof. Denne gang om adfærd og holdninger - medarbejdernes!.

Bogens forfatter er underviser indenfor kundeservice, sprog og kultur og adfærd og holdninger. Bogen er oversat fra engelsk og udformet som de øvrige i serien: opslag med ultrakort tekst, små vignetter og ind imellem morsomme tegninger. Denne bog indkredser forskellige typer af adfærd, som er besværlig at omgås: mobning, offerroller/martyren, den passive/men agressive, klynke-, flæbe- og brokkehoveder mv. Håndteringen af disse typer drejer sig i vid udstrækning om ikke at vise sine følelser, men slå koldt vand i blodet og finde den sunde fornuft. Bogen er pga. den korte form præget af en vis overfladiskhed, og jeg finder den ganske overflødig i bibliotekssammenhæng.

Jeg vil hellere anbefale LØFT for ledere, 2006.

Lommebog for ledere vedrørende forskellige typer af adfærd, der kan ødelægge samarbejdsklimaet på arbejdspladsen. Jeg synes, at bogen er overfladisk, og jeg har svært ved at se, hvordan den skulle kunne bruges i det virkelige liv.