Los Peregrinos

Eventyrlig og dramatisk afslutning på trilogien om Jamilet og hendes slægt til læsere af Samartins slægtskrønike.

Tredje og sidste del af pilgrimstrilogien. Her afsløres det, hvad det store modermærke 'Djævlens mærke', betyder, og hvorfor Jamilet har det. Jamilet og hendes bedstefar, Señor Peregrino, ligger begge i koma på hospitalet i Santiago de Compostela efter en brand og skudepisode. Hendes bedstemor Rosa fortæller ved deres sygeseng legenden om den mauriske prins Faridoon og den spanske bondepige Florica, som Faridoon ser som "Den Blå Rose" og derfor hjembringer til paladset Alhambra med de øvrige spanske fanger fra et erobringstogt. Tilhørerne Eddie, Jamilets kæreste, og præsten Thomas, Señor Peregrinos ven, lytter bjergtaget og diskuterer indbyrdes historien.

Der er fuld skrue på drama, djævelsk lidenskab og uskyldig erotik i denne historie om kampen mellem den renhjertede "Blå Rose" og den rendyrkede ondskab i form af den djævelske Zoraya, som har fordrejet hovedet på sultanen. Man bliver fanget ind og læser til sidste side i denne fantasifulde roman, som har træk tilfælles med eventyret. Nogle Samartin læsere vil måske blive skuffede over, at hovedpersonen Jamilet fylder så lidt i historien.

De første 2 bind i serien er Señor PeregrinoLa PeregrinaTornfuglene og La Peregrina. Samartin har en eksotisk-romantisk skrivestil. Den, der er tættest på er nok Isabel Allende, og hvad angår romantik TornfugleneDe første 2 bind i serien er Señor Peregrino og . Samartin har en eksotisk-romantisk skrivestil. Den, der er tættest på er nok Isabel Allende, og hvad angår romantik TornfugleneDe første 2 bind i serien er Señor Peregrino og La Peregrina. Samartin har en eksotisk-romantisk skrivestil. Den, der er tættest på er nok Isabel Allende, og hvad angår romantik .

Læs hele vurderingen