Bøger / skønlitteratur til børn

Ludvig og den luskede landkrabbe


Beskrivelse


Billedbog. Landsvalen Ludvig er noget af et rodehoved og da han et efterår skal flyve sydpå, kan han ikke finde sit kort. Hvordan skal han så finde vej til varmen og palmerne?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2003

af

af

Birgit Hald

d. 22. juli 2003

Dorthe Sands forfatterdebut er en sød og fantasifuld billedbog der kan bruges til højtlæsning for børn mellem 4 og 6 år. Hvis man skal udlede en pointe af historien, må den være at man kommer længst med det gode og hvis man samarbejder og udnytter hinandens ressourcer. Historien savner lidt intensitet, men det opvejes noget af de meddigtende tegninger af Birgitte Ahlmann, der her for første gang har illustreret en billedbog. De udtryksfulde og humoristiske tegninger er holdt i douce farver og har masser af pudsige detaljer at kigge efter for målgruppen. Sprogligt foretrækker jeg en lidt strammere stil, og jeg synes ikke de forskellige dyrs dialog virker helt overbevisende. Landsvalen Ludvig er noget af et rodehoved og da han et efterår skal flyve sydpå, kan han ikke finde sit kort og derfor heller ikke vejen til varme og palmer. Han tror han er nået frem skiftevis hos byens grønthandler, blomsterhandler og bager, men først da han slår pjalterne sammen med en krabbe med både et kort og drømme om solvarme sandstrande, kan Ludvig lette i solnedgangen på den rette kurs med krabben på ryggen.