Klavs Bondebjergs forfatterskab har aldrig været en del af litterære skoledannelser og grupperinger. Til hans få, men vægtige digtsamlinger siden debuten Uroligheder, 1982, føjer sig disse nye digte der har kærligheden som tema og omdrejningspunkt. Dels spejlet gennem hverdagen og det nære, dels gennem stof fra rejser i den arabiske verden som også er emnet for prosabogen Den anden luft, 1998. Som den dobbelttydige titel kunne forlede til at tro er der ikke tale om en idealistisk tolkning af kærligheden. Tværtimod bliver føleriet og den opblæste selvfølelse grundig korrigeret af den anden: "Jeg tog varsler/ af et øjenlågs sitren/ og uddrog kommende tonefald/ af luften omkring dine læber.// Jeg vidste alt, til du vågnede./ Jeg kendte hvert ord, til du talte."De korte, titelløse digte er enkle og lavmælte, men overrasker og kommer bag på læseren i kraft af deres ironiske og bevidste "dekonstruktion" af sprogets faste vendinger og klicheer. KB skriver klogt om almenmenneskelige livserfaringer og oplevelser, og han gør det i en sproglig form hvis nuancer og sans for kompleksitet forhindrer den i at ende som generaliseringer.