Bøger / faglitteratur / øvelser

Luk ned & lad op : 10 enkle trin til at aktivere din indre off-knap


Beskrivelse


10 konkrete redskaber til at stoppe stress og opbygge mentalt overskud. Hvordan man stopper op i en travl hverdag og finder den indre off-knap.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2018

af

af

Morten Brynildsen

d. 15. juni 2018

Få 10 konkrete redskaber til at stoppe stress og opbygge mentalt overskud. En bog til stressramte, der søger hjælp til at stoppe op i en travl hverdag og finde den indre off-knap.

Dansk oversættelse af en af amerikanske James Porters stresshåndteringsbøger. Han er grundlægger og direktør i virksomheden stressstop.com, der sælger kurser og udgiver bøger, videoer m.m. om stresshåndtering. Porter tager afsæt i teorier af professor, læge og forsker Herbert Benson. Disse bruger han til at beskrive 10 trin og metoder, hvormed man kan selvregulere sit nervesystem og aktivere afspænding. Bogen indeholder forord og efterskrift af oversætteren Bjarne Nybo, samt en reklame og en rabatkupon til Nybos egen virksomhed.

Bogens indhold er meget anvendeligt og skrevet i et letlæst sprog der passer godt til målgruppen. Kommateringen er dog mangelfuld. Bjarne Nybo skriver, at han har oversat og fortolket Porters bog. Det står imidlertid ikke noget sted, hvilken af Porters bøger, han har behandlet (efter lidt gravearbejde går jeg ud fra, at det er "Stop stress this minute").

Lige som Antistressmanual er "Luk ned & lad op" en praktisk anvendelig indføring i stresshåndtering. Vil man dykke mere i dybden ift. stress, kan Thomas Milsteds bøger anbefales.



Informationer og udgaver