Tegneserien kommer skiftevis som albums og som 'bøger', dvs. i tværformat. Bøgerne har det fortrin, at en historie får en hel side i stedet for 4 billeder, så der bliver mere tid til atudvikle historien. Mange sider er bygget således op: På de første 8-9 billeder ser vi Steen & Stoffer i et fantasiunivers. Steen sidder f.eks. i sit bombefly og udraderer bombemålet totalt. Sidstebillede bringer så en overraskende forklaring: Målet var skolen, og i virkelighedens verden er den naturligvis helt uskadt. Men ellers er Steen & Stoffer stadig de samme, heldigvis, med lidt vrøvlmed lærere, med moderen og faderen, med lidt livsfilosofi og med megen fantasi. Skønt tegningerne er så små, giver de gode gengivelser af f.eks. fart eller uhygge, ja endda af Steens og hansmenneskelige tigers sindstilstande. Serien holder altså sin kvalitet. Den lånes jo af både små og store, men bibliotekarerne bør nok råde de yngre lånere til at få den læst højt, så de kan få ensamtale med voksne om de merefilosofiske eller voksensprogede detaljer.