Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Lyn og hemmeligheder


Beskrivelse


Magnus og Katja har kendt hinanden, så længe de kan huske, og er bedste venner. Da Thor begynder i deres klasse efter sommerferien, begynder der at ske underlige ting, både omkring dem og imellem dem. Magnus ser op til Thor, der gør, som han vil, men Katja bliver jaloux. Første del i en bogserie til 9-12-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2020

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 8. dec. 2020

Magnus og Katja har kendt hinanden, så længe de kan huske, og er bedste venner. Da Thor begynder i deres klasse efter sommerferien, begynder der at ske underlige ting, både omkring dem og imellem dem. Magnus ser op til Thor, der gør, som han vil, men Katja bliver jaloux. Første del i en bogserie til 9-12-årige.

Den nye dreng i klassen er anderledes. Han er ikke bange for noget og er ligeglad med, hvad andre synes om ham, selv dem fra femte. Der er også noget mystisk med Thor; han vil ikke være med på skolefotos, ruder knuses, når han skriger, og han taler ikke om sin familie. Magnus' spørgsmål bliver flere og flere: hvem er Thor? Har han magiske kræfter? Og hvem er den sortklædte mand, der leder efter ham? Forfatteren er svensk og arbejder som børne- og ungdomsbibliotekar.

Magisk realisme for tweens, der handler om venskab og skole, men som også lader en stor mængde spørgsmål stå åbne for læseren. For er det overnaturlige hændelser, man læser om, eller er det ikke? Bogen vil være rigtig velegnet til at læse sammen, fx i en læsekreds for tweens, eller i klassen, hvor man sammen kan snakke om handlingen. Bogen er læsevenlig, med god plads mellem linjerne og en fornuftig tekststørrelse.

Vi får også et snert af magisk realisme i Kristina Ohlssons børne-krimiserie, der indledes med Glasbørnene; også her kan det være lidt svært at regne ud, hvad der er helt almindelige hændelser, og hvad, der er overnaturligt.