En forunderlig bog, fyldt med symbolik og mytologi. Om bogens jeg-fortæller, Stefan, hvis oldefar, der var urmager, naver og også påstod at være ridder af Transsylvanien, nu er død. Om to andre oldebørn, Anne Johanne Helene og Viktor, og om mange begivenheder, der udspiller sig i kølvandet på oldefaderens død. Stefan og Viktor vandrer til en Tante Olsen i Ellemosen med tre af oldefaderens brevduer og et kukur. Undervejs bliver mosen til floden Styx, Karon sejler drengene over, kun Stefan når frem, og han møder oldefaderen og et andet centralt navn i bogen, Violetta. Denne del af turen var en drøm (eller var den?), handlingens planer krydser ind over hinanden i et spændende slutforløb. Den sproglige tilgængelighed er god, og der er udfordringer og læseoplevelse for den gode læser fra 12 år. Den forholdsvis korte historie rummer mangt og meget på mange planer, og kun de, der er parate til at tage fra, får det fulde udbytte. Et godt eksempel på, at heller ikke de yngre læsere skal have alt foræret, når de læser, men skal udfordres både på læsefærdighed og intellekt. Bogen kan ligeledes som oplæsningsbog give anledning til analyse og mange debatter.