Musik / dansk pop/rock

Lys finale


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 11. feb. 2022

af

af

Trinelise Væring

d. 11. feb. 2022

"Som soundtrack til det liv, der leves i dagtimerne, har det for lidt kant til, at jeg for alvor føler sig draget. Albummet som helhed fortoner sig for mig, ligesom flere af sangene, der slutter i en fade. Til gengæld forestiller jeg mig, at det vil det fungere perfekt til at spille ud i stuen en sen aften, mens man går og rydder lidt op efter en fest og lige skal lande i nuet. Hvis det er det sådan, det er tænkt, er det jo lykkedes ret godt".


Jyllands-Posten

d. 15. feb. 2022

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 15. feb. 2022

"Der er for mange søvndyssende sange med banalt indhold på nyt album fra Marie Key ... Albummet begynder og slutter rigtig godt ... Men midt imellem de to modne højdepunkter styrtdykker kvaliteten i nogle indslag. Det ender i søvndyssende skæringer, der ikke burde slippe gennem sangerindens og selskabets kvalitetskontrol ... Musikken er stillestående og mere døsig, end den er fængslende meditativ (...) en tilbagelænet plade, der er for kedelig selv til søndage".


Berlingske tidende

d. 17. feb. 2022

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 17. feb. 2022

"Marie Key skruer ned for tempoet og op for inderligheden på »Lys Finale«, der er lavet i selskab med jazzduoen Bremer/ McCoy ... Som sådan er det et yderst vellykket samarbejde. Og et tiltrængt kunstnerisk hamskifte for Marie Key. Det kan godt være, at der ikke er et radiohit i sigte her. Men hvem har også lyst til at tænde for den, når man i stedet kan forsvinde ind i den her boble af skønhed og indre ro?".


Politiken

d. 11. feb. 2022

af

af

Pernille Jensen (f. 1984)

d. 11. feb. 2022

"I parløb med stemnings-mestrene i Bremer/McCoy har Marie Key lavet en slags jazzplade ... Trioen Bremer/McCoy/Key [er] mest en god idé på papiret. Resultatet føles som en parentes af en plade, hvor Marie Key gemmer sig så meget inden for klammerne, at man som lytter ville ønske, hun ville bryde lidt ud undervejs. Udtrykket bliver lige lovlig pænt ... Et album, der som helhed er så høfligt og nydeligt, at jeg næsten ville ønske, at nogle af Keys gamle musikalske legekammerater kom brasende forbi. De måtte hjertens gerne stinke af sprut og komme direkte fra morgenfesten og spolere den næsten øretæveindbydende ro".


Kristeligt dagblad

d. 18. feb. 2022

af

af

Andreo Michaelo Mielczarek

d. 18. feb. 2022

"Popsangeren Marie Key opsøgte jazzduoen Bremer/McCoy (...) Og på sin vis passer de eminent sammen ... I disse 10 sange mødes en blød bas, endnu blødere klaver og en rolig, tempereret stemme i en slags kammermusik, der fra første sang prøver at slukke for den digitale verdens opmærksomhedskrævende bippen ... De tre tilbagelænede minimalister kører meget i samme spor. Musikken gror naturligt og udgør et pænt, velment helle fra kaosset udenfor ... Man savner ikke trommer eller et større band, men derimod flere overraskelser, fremmede dufte og galaktiske rejser. Den slags kommer først i de sidste tre sange".


Information

d. 17. feb. 2022

af

af

Louise Rosengreen

d. 17. feb. 2022

"Lys finale er på mange måder et album, der ønsker at sætte tiden i stå. Det er ikke musik, der er tænkt til at slå sig løs på dansegulvet til eller skråle med på. Det er afskrællet og roligt. Mere hyggejazzet end radiopoppet ... Men undervejs får jeg alligevel lyst til, at der blev gasset lidt op. At Key bare et øjeblik ville køre lidt over fartgrænsen. At en elektrisk guitar ville lave hjulspind og nogle trommer signalere grus i undervognen, så jeg kunne få et sug i maven, blive køresyg eller på anden måde blive revet mere med. Dermed ikke sagt, at det spartanske stilskift ikke klæder Key (...) men som album bliver Lys finale alligevel lidt stillestående i længden".